Handelsbetingelser

HANDELSBETINGELSER HOS DIECAST-SHOPPEN

Generelle oplysninger om firmaet som driver diecast-shoppen.dk

diecast-shoppen
C/O Kenneth Petersen
Mosedalsvej 8
DK-4180 Sorø
CVR nr.: DK-4378 7640
Telefon: +45 2250 2797
E-mail: hello@diecast-shoppen.com

Bemærk, at vi også driver diecast-shoppen.com, som er den internationale version af diecast-shoppen.dk.
Alle e-mail korrespondancer vil blive afsendt fra diecast-shoppen.com.

BETALING

Diecast-shoppen modtager betaling med VISA-Dankort, alle VISA betalingskort og alle Mastercard betalingskort.
Derudover modtages ovenstående kort også via Apple Pay og Google Pay.

Betalingen foregår via vores samarbejdspartner OnPay, som står for betalingsløsningen her på webshoppen, og utallige andre webshops.
Betalingsløsningen er fuldt certificeret (PCI-DSS), og der anvendes en godkendt betalingsserver, som krypterer alle dine kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol.
Det betyder, at dine data er beskyttet, og at udefrakommende ikke kan aflæse dine informationer.

Alle beløb på webshoppen er angivet i danske kroner (DKK/kr), og er inklusive dansk moms.

Vi tager ikke transaktionsgebyr eller lign. for betaling med betalingskort online.
Der kan evt. tilgå et gebyr fra din egen bank, hvis du betaler i en anden valuta end den, som din almindelige bankkonto føres i.

Når du afgiver en ordre i webshoppen bliver din bestilling først gennemført i det sidste skridt igennem checkout.
Det sker når du klikker på knappen 'Godkend og betal' under afsnittet "Ordreoversigt og godkend".
Hvis du fortryder din ordre undervejs (inden du trykker på 'Godkend og betal' knappen) vil din ordre ikke blive gennemført.

Kort tid efter, at du har gennemført din ordre, vil der blive sendt en ordrebekræftelse på den e-mail, du har opgivet ved din bestilling.

Det videre forløb afhænger af, hvilken type ordre du har gennemført;

Almindelig ordre kun indeholdende produkter på lager
Når din bestilling er ekspederet og klar til afsendelse, modtager du en e-mail fra os.
Du modtager også en e-mail fra os indeholdende dine forsendelsesoplysninger, som kan benyttes til track & trace.
Sidst men ikke mindst modtager du også en e-mail fra os, indeholdende din faktura for dit køb.

Det er først ved modtagelsen af e-mailen indeholdende din faktura, at ordren kan betragtes som værende bekræftet og gennemført.
Betalingen for din ordre bliver trukket på din konto, når varen afsendes fra vores lager.

Ordre som indeholder 'Pre-order' / forudbestilte produkter
Når din bestilling er ekspederet, modtager du en e-mail som indeholder din faktura.
Først ved modtagelsen af denne e-mail kan ordren betragtes som værende bekræftet og gennemført, dog stadig med forbehold for evt. leverandørsvigt pga. materialemangel, for få eller for mange pre-orders, og lign.

Når din ordre indeholder 'Pre-order' produkter, vil betalingen for dine varer blive trukket på din konto forud for levering af din ordre.
Dette skyldes at mange 'Pre-order' produkter bliver udsolgt førend de bliver frigivet, og at producenterne kræver bindende reservationer af deres produkter, og derved også en forpligtelse overfor Diecast-shoppen til at købe de reserverede produkter.

Når dine 'Pre-order' produkter modtages fra producenten på vores lager, og når din bestilling er klar til afsendelse, modtager du en e-mail med dine forsendelsesinformationer.

Skulle det mod forventning vise sig, at producenten alligevel ikke kan leverer det forudbestilte produkt, får du selvfølgelig dine penge tilbage.
Du vil blive kontaktet, såfremt dette skulle ske.

Ordre som gør brug af vores "Box of Cars" service
Når din bestilling er ekspederet og klar til overdragelse til din personlige opbevaringsboks, modtager du en e-mail som indeholder din faktura.
Først ved modtagelsen af denne e-mail kan ordren betragtes som værende bekræftet og gennemført.
Når du anvender vores "Box of Cars" service, vil betalingen for din ordre blive trukket på din konto, når varen overflyttes til din personlige opbevaringsboks på vores lager.


Vi tager forbehold for tekniske, eller menneskelige fejl, der kan medføre forkerte priser på enkelte/alle varer.
I de tilfælde hvor prisen, pga. en teknisk eller menneskelig fejl, er betragtelig lavere end normalt, eller betragtelig lavere end hos konkurrerende forhandlere, forbeholder vi os retten til at annullere ordren.


 

LEVERING

Diecast-shoppen tilstræber at pakke og afsende ordre to-tre gange ugentligt.
Levering i Danmark sker i samarbejde med GLS eller DAO, hvor din pakke leveres til nærmeste pakkeshop.

Leveringstiden i Danmark er 2-5 hverdage afhængig af årstiden.
Der må forventes længere ekspeditionstid omkring de store handelsdage, som fx black friday og i december måned generelt.
Prisen på din forsendelse beregnes undervejs ved checkout.

Se flere informationer om leveringspriser og lign. på vores separate sektion her.
 

Transport skade
Vi gør vores bedste for at sikre dine varer mod eventuelle transportskader ved at pakke dem godt ind.
Men det sker desværre ind i mellem, at en pakke bliver beskadiget undervejs, og nogle gange bliver indholdet også beskadiget.

Det er derfor vigtigt, at du før modtagelse/overdragelse af din pakke ved pakkeshoppen kigger din pakke godt efter.
Hvis din pakke har tydelige tegn på transportskade, bør du oplyse dette til pakkeshoppen og få kvittering herfor, eller helt nægte at modtage din pakke med begrundelse af mulig transportskade.
I begge tilfælde skal du kontakte os via e-mail, hello@diecast-shoppen.com og medsend meget gerne billeder af din pakke.

 

FORTRYDELSESRET

Som forbruger har du 14 dages fuld returret når du handler hos os.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare.
Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen af din vare til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb.
Du skal sende en mail til hello@diecast-shoppen.com eller benytte kontaktformularen før du sender dine varer retur til os.
I meddelelsen skal du gøre tydeligt opmærksom på, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked inden da.

 

Returnering
Du skal sende din ordre retur uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, at du har gjort brug af din fortrydelsesret.
Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med returneringen til os.
Når du returnerer varen, er du ansvarlig for, at varen er pakket ordentligt ind.

Husk at vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen i pakken, samt udfyldt fortrydelsesformular.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering til dig, og til vi har modtaget den retur hos os.
Det er også dig, der hæfter, hvis der opstår en skade på varen under transporten.
Husk derfor altid at få en kvittering for indlevering af pakken.

 

Varens stand når, du sender den retur

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

 

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du i udgangspunktet alle dine penge tilbage for varen.
Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at gøre brug af fortrydelsesretten.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
 
Vi forbeholder os retten til, at tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den til os.

 

Varen sendes til:
diecast-shoppen
C/O Kenneth Petersen
Mosedalsvej 8
DK-4180 Sorø
 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen, og vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

 

REKLAMATIONSRET

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder, og det gælder for fejl i materiale og/eller fabrikation.
Du skal sende en mail til hello@diecast-shoppen.com eller benytte kontaktformularen før du sender dine varer retur til os.

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.
Reklamationen gælder ikke fejl eller skader begået ved forkert håndtering af produktet.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen/manglen.
Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger.
Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
Husk derfor altid at få en kvittering for indlevering af pakken.
Husk også at få en kvittering for fragtbetalingen, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Læs mere om din reklamationsret på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

Varen sendes til:
diecast-shoppen
C/O Kenneth Petersen
Mosedalsvej 8
DK-4180 Sorø

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen, og vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af fejlen/manglen ved varen.

 

Klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til;
Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg.

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.
Link: Klageportal for Nævnenes Hus

 

PERSONDATA- OG COOKIEPOLITIK

Ved at benytte diecast-shoppen.dk accepterer du, at vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores
persondatapolitik, som du kan finde her.
 

Personoplysninger
Diecast-shoppen har brug for visse personoplysninger fra dig, for at kunne tilbyde at du kan handle hos os.
Vi indsamler kun de personoplysninger som er nødvendige, for at kunne behandle din ordre;
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Disse oplysninger lagres elektronisk og gemmes i 5 år, jf. bogføringsloven.
Ligeledes gemmes oplysninger om din ordre/faktura elektronisk i 5 år, jf. bogføringsloven.

Vi gemmer eller opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, fx kortnumre på betalingskort eller lignende.

Hvem kan vi videregive dine personoplysninger til?
Dine personoplysninger (inkl. informationer om dine betalingsmidler) videregives automatisk via vores betalingsløsning til OnPay, som har leveret betalingsløsningen. Dette udelukkende for at kunne inddrive betalingen for din ordre.

Dine personoplysninger (navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse) videregives til vores samarbejdspartnere vedr. forsendelsen af din ordre.
Dette er nødvendigt for at kunne levere ordren til dig, og for at give dig tracking-information for din forsendelse.

Vores samarbejdspartnere behandler udelukkende oplysningerne på vores vegne, og må ikke bruge dem til egne formål.
Ligeledes vil ingen personlige oplysninger, der evt. registreres på diecast-shoppen.dk, blive solgt, overdraget eller på anden måde gjort tilgængelige for tredjepart.

Alle informationerne opbevares på passende og betryggende vis, og er kun tilgængelige for diecast-shoppen.
Du har ifølge persondataloven altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen af data om dig, og til at få indsigt i de oplysninger, som vi har om dig. Send en e-mail til hello@diecast-shoppen.com hvis du har spørgsmål omkring dette, eller ønsker dine oplysninger slettet.


Foruden ovenstående registrerer vi også din IP-adresse hvorfra et køb foretages.
Normalvis anvender vi ikke den informationen til noget, men den kan bruges i en evt. politiefterforskning, ved mistanke om falske bestillinger, snyd med betalingskort eller lign.


Cookies
Diecast-shoppen anvender såkaldte ”cookies”, der er en tekstfil, som gemmes på din computer, mobil eller tilsvarende
med det formål at genkende dig, huske dine indstillinger og styre/gemme dit indhold af indkøbsvogn.
Cookies kan ikke indeholde skadelig kode som f.eks. virus.

HANDELSBETINGELSERNE ER SENEST OPDATERET d. 29. SEPTEMBER 2023

Trustpilot